|
teleterkji
|
 |
« Svar #8 på: 21-08-2007, 10:28:01 » |
|
nå må de faen sjå å skjerpa dokke her inne,elle så kjæme æg jønå skjermen å gjer dokke en smikk mæ flada håndå. Kæ æ dæ for noge syd å marakkel de helle på på mæ!! HÆ? Svar då! Sei noge.Kom ann,ud mæ dæ!! Dæ går ikkje ann å halla på sånn,æg kjenne æg værte varme,næven knytta sæg,blodårene strutta i tinnings-lappane å blodige bilde av krig død rulle forbi. Nå må dæ faen værta fred på jord,elle så tæge æg sverdet mitt å høgge av nogen håve å sedde di på staga udføre huset. æg kjenne æg tåle ikkje mær nå. mfcæedlmcøld c.dm cld-jkofdikå,,ø'l,øl,såæplø,for andledningen,lkcfød'oksw ud på seine kvelden mæcdm,lsæ'øpapll,hallo?,jdijlæaLO sidda å å brøla kæm æg æ? Æg æ gud,den sinte så ønsk makt å kontroll,æg vil eiga værå mæ min stemme,å dei så ikkje lye mæg,vil æg skræma mæ fæle maske å høge skrig om nåttå når adle søve.For berre sånn kan eg kua den eg elska til å krypa foran meg,så den lille forstår den store å hans veldige makt.Å i min vrede,så skal dykk lære å kjenne meg som ein elskar,ein herre over adle dei fløyelskledde klovnane.Ein real gudemann som berre snakkar for det beste for einkvann,sjølv om det måtte være pisspreik og sårande reprimanar på gamle gløymde sprog. Den som fattar meg,grin av sanninga,og fær straks til helvete,men han skal sjå ljoset der,og finna attende til eit nytt liv med horn i panne og tunge som slange,ja han vil joddla i den nye verda,og byrja lesa å skriva med ny glød å ny ,å i denne stund falma hendene å ein lysande ...No fablar eg igjen,og det er derfor eg bannar å steikjer å leikjer med elden som allereie brenn i augnebryna,eg skal koma å ta dykk adle saman,nå æ timen kåmen då heimen ventar på dei heimsjuke,nå finn eg ljåen å kvessar den i ljoset frå månen,eg høyrer du kremtar f¨rå bak der,då er du min.gjer nakken fin å lang,så går det av seg sjølv som eg brukar å seie,og no sa eg det igjen.Kor sinnsjukt å vakkert.Halleluja eg er kåmen!,Å, det renn av meg.kjenn koss det brenn. Hard å jævlig men din og alltid ærlig til det siste måltid som vil vera slim-knæckebrød frå wasa-storkjøkken. For så kraftigt har eg elska verda at skjelv å vulkanar nevnar meg i sine rier,og gjer deg teikn og syn at no er det på tide å be ei siste bønn same kor håplaust det måtte verka,for berre då vil eg sjå melom tommlane på deg,og trykkja deg innåt,som barnet,og kalla deg min. Men ikkje før. mange skjelett ligg utanfor mi dør,fleir en det bør. Godt at det vert vinter,at det snør. Halleluja å sitt ner.Nå er det eg som forteller og du som kan spør. Kvifor eg er så sint å streng,tenkjer du,og då svarar eg med ein tankje:((For di eg elskar deg,på min eigne hardhendte måte.)) Kvifor eg er så eigen tenkjer du,og eg svarar nok eingong med ein lynande tankje:((Berre barnet kan koma heilt opp til meg.)) Kva har barnet med dette å gjera,tenkjer du,og eg sender telepatiskt ein melding attende:((gigg-gigg-ho-ho-lalli-lalli lalli,svupp,svupp.)) Har det klikka for meg,tenkjer du,å då held eg opp speilet,og der ser du deg sjølv tenkje,stirre og lure,med glorie som på ei alve-lue. Nei eg er jo sanninga på bottn av eld-havet,brødsmulen i munn-vekjen på konduktøren,tårnbuaren,opphissaren,tyfonen,myrkret,ljos-Per. Mi vrede er sanning,når eg er sint er det av kjærleik til alt som veks å kryp,når du er sint er det egoisme,smålighet,tanke-lause. Berre den storsynte og vid-augna anar mi makt på jordi,for den trångsynte finst eg ikkje i det heile tatt. Lær av barnet og oksen,vær som begge i ein,men syng!mediter.Mal bilder og snakk lenge med naboen. Då vil du vere hjå meg,og du anar mitt nærvær hjå deg,å ein jomande lyd vil kunne høyrast i det indre.og eit pang.Seinare eit sus. Etter det vil du å eg vera samen dagleg,du ser meg i vinduet på mikroen,du luktar meg på gangen etter festen,og når du snakkar i telefonen,er det eg som lyttar og set ord i munnen på din mor,og draumane vil vera fyllde med lett-berusa englar nynnande til slepen felemusikk og orgel tonar i reinaste trance-hit enya stil Og når du les dine bøker,er det eg som har valgt dei for deg,du vil kunna ana meg bak linjene,bak side 31,og ofte ved merkelege trykkfeill Til og med no som du les dette,er eg i sving med å mata deg med denne hellige informasjon,gjere den levande bak pannen,og skapande. Dataguden.
|